Dagens navn: Louise Skøtt Gadeberg

Freelancejournalisten har sagt farvel til fuldtidsjob i København og er blevet chef i egen forretning på Bornholm

Af Tommy Kaas
Du kan godt li’ at være freelancer. Hvorfor?
  – Der er en utrolig stor frihed i at være direktør i sin egen butik. At kunne sige ja til spændende opgaver og projekter – og ’nej tak’ til det, jeg ikke har lyst til. Der er mange dejlige ting ved at have kollegaer og en arbejdsplads. Men styrken og selvstændigheden i at styre sin egen butik, kombineret med ansvaret… Det er meget frisættende og motiverende.

Hvorfor blev du journalist?
  – Fordi jeg elsker at finde og formidle den gode historie – om det så er hårde nyheder om magthaverfusk eller blødere personportrætter. Jeg føler virkelig, jeg lever, når jeg møder mennesker og kommer ud og oplever deres verden. Jeg har engang lavet en reportage fra et bikertræf, hvor jeg hørte Rammstein, slog søm i og kørte på motorcykler i en weekend med en flok gutter i læderveste. Men jeg har også engang fulgt en bedemand tæt i en uge og været med i alt fra den svære samtale med de pårørende til selve jordpåkastelsen og familiens afsked. Og det var lige smukt - på hver sin vis.
  Når jeg interviewer, så optager jeg altid mine interviews men bruger stort set aldrig optagelserne. For når folk har noget ægte på hjerte, kan jeg huske det lang tid efter. Også selvom vi har talt i timevis. Det beskriver meget godt, hvorfor jeg elsker mit job, synes jeg.

Du har skrevet en hovedopgave om det, så hvordan er Bornholm egentlig uden for sæsonen?
  – Bedst, faktisk. Da jeg skrev hovedopgave om Bornholm i 2010, boede jeg to vintermåneder på en gård - UDEN for Nyker! Og jeg kom direkte fra Københavns mest trafikerede gade og sov derfor ikke i tre dage, fordi der var så mørkt og stille. Noget jeg siden er blevet ret glad for. Af min bornholmske bonusfamilie – som jeg stadig ses med – lærte jeg dengang ret hurtigt, at man her på Bornholm bliver målt på det, man gør og udretter. Ikke alt muligt statushalløj. Det minder mig om Vestegnen, hvor jeg kommer fra.
  Man skal i øvrigt passe på med at putte bornholmerne i én samlet kasse – for der er mange kulturer herovre. Men generelt oplever jeg folk her som stolte, hårdtarbejdende og måske lidt for ydmyge faktisk. I min optik kunne Born- holm og de mange initiativrige folk, projekter og frivillige foreningskræfter, der er i gang herovre, godt ranke ryggen og bryste sig endnu mere af deres bedrifter, end de gør nu. Der er ikke nogen, der kommer sovende til noget herovre. Og det har jeg stor respekt for.

Hvad er det bedste ved selv at være flyttet til Bornholm?
  – At her er kort mellem mennesker, muligheder og et overskueligt netværk. Mangler du et sted at bo, skal du bruge en kilde, der ved noget om noget bestemt, har du en god ide, som du gerne vil have andre med på – så går der ikke længe, fra du spreder budskabet, til du har fundet det eller den, du søger.
  Og så naturen. At man kan bevæge sig rundt i skoven alene og ikke skal stå i kø for at gå en tur alene på stranden. At vejret er meget markant, at der er rigelig med hav at ro på. Alle advarer mig om den meeeget mørke, lange vinter, som efter sigende har hele håndfulde af deprimerede københavnere på samvittigheden. Men på en måde glæder jeg mig til at mærke den der rå naturkræft, en hård, stædig vinter kan være. For vinteren i København er altså rimelig fesen - og smeltet i øvrigt inden for et par timer.

Og hvad er så det værste?
  – At jeg savner min familie og mine venner. Selvom jeg har været heldig at møde en masse nye, skønne folk her, så kan jeg ikke lige drikke en hurtig kop kaffe med mine søstre som før. Til gengæld får jeg så deres fulde opmærksomhed i længere tid, når jeg bor hos dem i København.

Hvad er den mest irriterende trend i tiden?
  – At vi taler mere med vores mobil og tablet end med hinanden. At vi går rundt og kigger ned i en skærm - og ikke kigger op og ud og hinanden i øjnene. Det synes jeg er trist. Jeg skal være den første til at erklære mig forfærdelig afhængig af det skidt, men jeg har en skrap regel om, at levende mennesker altid trumfer elek- tronik. Det vil min mor iøvrigt elske at læse – og minde mig om, er jeg sikker på.

Info: Louise Skøtt Gadeberg / 37 år og journalist / Flyttede til Bornholm for fire år* siden. Arbejder freelance med bureauet passion.kommunikation.

*år rettes til måneder

© Passion Kommunikation | Louise Skøtt Gadeberg
T: +45 6167 3760 | M: lg@louisegadeberg.dk

© passion.kommunikation | Louise Skøtt Gadeberg | T: +45 6167 3760 | M: lg@louisegadeberg.dk

Passion Kommunikation anvender cookies for at gøre din oplevelse på siden rigtig god. Læs vores cookies politik her